Når børn ikke vil bevæge sig eller undgår bevægelse, skal man være nysgerrig på hvad det skyldes. Oftest kan det være små ting, men nogle gange kan der også være andre ting der spiller ind som gør at barnet trækker sig eller lader være med at bevæge sig.
Børn der bevæger sig, styrker de kognitive processer som forudsætter læring. Bevægelse styrker desuden børns selvværd og trivsel. Bevægelse har også påvirkning på barnets psykiske velvære og at være i samspil med andre børn og dermed kunne danne sociale relationer. Bevægelse kan også give en positiv selvopfattelse af sig selv og mærke sig selv i flere kontekster og omgivelser. Der skal derfor en tidlig opmærksomhed på, at børn har gode forudsætninger for at bevæge sig allerede når de kommer til verdenen.
Som børnefysioterapeut er min tilgang altid helhedsorienteret. Jeg vil altid spørge indtil hvad der opleves når barnet er i bevægelse eller når barnet trækker sig fra bevægelse og den generelle trivsel hos barnet. I en undersøgelse og observation af barnet, vil jeg bl.a. kigge på barnets bevægelser i flere kontekster fx forskellige underlag og niveauer, motoriske overgange og bevægestrategier, bevægemønstret generelt og den nærmeste motoriske udviklingszone.
Ud fra de fund eller andre overvejelser omkring barnet, vil jeg altid vejlede i aktiviteter og øvelser der kan hjælpe barnet med at få mod på bevægelse og vejlede forældre i hvordan de kan understøtte barnet.
Jeg er meget opmærksom på når børn ikke bevæger sig eller synes det er svært, netop fordi det har en stor betydning for trivsel, læring, samspil, sociale relationer, selvværd mm. Tidlig opsporing er essentielt hvis det lille barn ikke vil bevæge sig eller har udfordringer med det. Det har en stor betydning fremadrettet for barnet og hvordan bevægelse bliver en del af barnets liv.
Bedste hilsner
Lise Holm Frydenlund, børnefysioterapeut