Allerede fra helt spæd skal baby øve sig i at ligge på maven. Det er begrænset hvor meget baby vil løfte hovedet i starten, men vænner sig stille roligt til at løfte hovedet og mærke tyngdekraften mod sin krop. De mest grundlæggende bevægelser og udvikling af babys motoriske udvikling sker på maven. For at baby kan komme igennem de motoriske milepæle er den maveliggende stilling uhyre vigtig. Maveliggende stilling styrker mange muskler og er med til at forberede og træne kroppen på de motoriske udfordringer som baby skal igennem.

Hvis du oplever din baby ikke vil ligge på maven kan der være mange årsager til dette. Det er hårdt for en lille nyfødt at ligge på maven i starten og har brug for en masse motivation og opmuntring fra sine forældre, for at få mulighed for, at træne den maveliggende stilling.

Nogle babyer føler ubehag i den maveliggende stilling. Der kan være en fysisk årsag til, at baby har modvilje i at ligge på maven. Nogle babyer har fået en favoritside som dermed giver spændte og forkortede muskler, som bl.a. nedsætter bevægeligheden i nakken. Baby har derfor ikke gode betingelser for at kunne ligge på maven. Baby vil give modstand og være utilfreds og ked af det i den maveliggende stilling.

Hvis du oplever at din baby ikke vil ligge på mave, så kontakt mig Kontakt – Lise Frydenlund børnefysioterapi og hør nærmere om hvordan jeg kan hjælpe jer videre.

Menu