Motorisk usikre børn
Motoriske færdigheder er en vigtig del af barnets udvikling og forudsætninger for barnets deltagelse i leg og fysisk aktivitet. Udviklingen af barnets bevægelser starter allerede i fosterlivet, og den motoriske udvikling fortsætter op igennem barndommen. I takt med at barnet bliver ældre, bliver de motoriske grundfærdigheder automatiseret og barnet bliver i stand til at lave mere kompliceret bevægemønstre og bevægelserne bliver mere og mere nuanceret.
Nogle børn udvikler sig ikke lige så hurtigt som andre, og nogle børn mangler at blive udfordret motorisk og er derfor mere motorisk usikre og kan have motoriske vanskeligheder.
Der kan være flere årsager til at barnet ikke vil bevæge sig og det kan skyldes små afgrænsede udfordringer eller store vanskeligheder i den motoriske udvikling, som hæmmer barnet i at bevæge sig.
Børn som er forsinkede eller forstyrrede i deres motoriske udvikling, har brug for en særlig målrettet indsats. Hvis et barn har udfordringer ved at planlægge motoriske handlinger, kan det være relevant at få afdækket ved en børnefysioterapeut. Børns motoriske udvikling afhænger af mange forhold. Det er vigtigt at se på den enkelte barn motoriske udvikling og udviklingspotentiale, samt generel trivsel i stedet for kun at vurdere barnet ud fra alder.
At være motorisk usikker er ikke en diagnose, men et udtryk for en eller oftest flere forskellige vanskeligheder hos barnet. Barnet kan også have en diagnose, der giver motorisk usikkerhed.
Hos en børnefysioterapeut kan barnets motorik undersøges med observationer under leg og bevægelse og gennem standardiserede undersøgelser. Det afhænger af, om der findes behov for at afdække noget specifikt om motorik, sansebearbejdning eller fysiske, kognitive og kropslige forhold.
Årsagerne til at nogle børn er motorisk dårlige er ofte, at en af deres tre vigtigste sanser ikke fungerer optimalt. Vi bruger alle vores sanser, når vi bevæger os rundt. Bevægelse og sansning hænger sammen – man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser.
På baggrund af årsagen til bekymringen for barnets motoriske udvikling inddrages forskellige elementer i undersøgelsen: barnets muskelspænding/parathed, reaktioner på sansestimuli, opmærksomhed m.fl. Barnets motoriske færdigheder sættes i relation til normal motorisk udvikling for alderen.
Flere ting der kan ses ved motoriske usikre børn:
- Oplever at dit barn ofte falder
- Virker usikker
- Klodset eller kluntet – falder tit
- Kan ikke følge med sine jævnaldrende
- Utryg ved motorisk krævende opgaver
- Bevæger sig asymmetrisk
- Passiv ved leg og aktiviteter
- Fravælger at rutsje, gynge mm.
- Kan ikke cykle
- Har svært ved at gribe og kaste en bold
- At hoppe
- Har en akavet tilgang til dagligdags aktiviteter
- Har svært ved selvhjulpenhed
Ved en børnefysioterapeutisk undersøgelse og vurdering er der et samarbejde med forældre omkring at konkretisere problemstillingerne, samt at undersøge barnet i de situationer der er svære. Derudover vil der være en undersøgelse af hele barnets bevægeapparat, muskelspænding, symmetri, hvordan barnet bevæger sig i forhold til sine omgivelser. Der er mange faktorer der kan spille ind og der kan være flere forskellige problemstillinger der skal undersøges for at kunne ligge en plan til at nå de ønskede mål, samt hvilke opgaver der skal trænes og arbejdes med.
Indsatsen kan således være helt forskellig fra barn til barn og kan variere i intensitet fra hyppig behandling til løbende vejledning med målsætnings- og indsatsperioder. Generelt for disse børn er, at når de kommer i gang med målrettet træning, så bedres deres motoriske færdigheder forholdsvis hurtigt.